Tryg Lægehotline

Tryg Lægehotline er en nem og hurtig vej til lægerådgivning. Lægehotlinen er en digital tjeneste, som du kan bruge via mobil, computer eller din tablet.
Hvad er Tryg Lægehotline?
Tjenesten er et supplement til din praktiserende læge, og den giver dig mulighed for at få rådgivning af en lægefaglig person uden for almindelig åbningstid. Det er rart at få hurtig afklaring og rådgivning om aftenen og i weekenderne – og det kan du få nem adgang til med Tryg Lægehotline.
Hvad kan Tryg Lægehotline hjælpe dig med?
- Vejlede og give dig lægefaglige råd her og nu.
- Udskrive recept, hvis det er nødvendigt.
- Henvise dig til den nærmeste skadestue, hvis du skal have en fysisk undersøgelse.
- Vurdere om din sygdom eller skade kan vente til din egen læge har åbent igen.
Åbningstider
Tjenesten har åbent, når din egen praktiserende læge normalt har lukket.
- Hverdage fra kl. 16 – 22
- Lørdag, søndag og helligdage fra kl. 9 – 17.