Hus- og bilforsikringer bliver billigere

Har du husforsikring, elbil- eller hybridbilsforsikring? Eller er du studerende eller under 30 med en bilforsikring hos IDA? Så er din forsikring faldet i pris.

Din husforsikring er blevet 15 % billigere 

I 2020 gav IDA Forsikring overskud, og vi vil dele overskuddet med dig som medlem. 

Har du en husforsikring gennem IDA Forsikring, sænkede vi 1. juli 2021 derfor prisen på forsikringen med 15 %.  

Prisnedsættelsen skete automatisk i løbet af et par måneder.  

Har du ikke husforsikring hos IDA? Få tilbud på en husforsikring her 

Dækker din husforsikring godt nok? Tjek din dækning på Min side 

Elbil- eller hybridbilsforsikring blev 20 % billigere 

IDA arbejder for en bæredygtig verden, og vi vil gerne gøre det mere attraktivt for dig at køre elbil eller hybridbil.   

Derfor sænkede vi fra 1. juli 2021 prisen på forsikring af elbiler og hybridbiler med 20 %. 

Prisnedsættelsen sker i forlængelse af, at IDA for nylig udgav rapporten ”IDAs Klimasvar 2045”. Rapporten er en samlet plan for at gøre Danmark klimaneutralt på transport- og energiområdet i 2045. I rapporten foreslår IDA, at der i 2030 skal køre 1,3 millioner el- eller pluginhybridbiler på de danske veje.   

Derfor går IDA Forsikring selvfølgelig forrest og gør det mere attraktivt for dig og andre medlemmer at køre i el- eller hybridbil. 

Prisnedsættelsen skete automatisk. 

Har du en Tesla? Nu kan du ændre selvrisiko på din bilforsikring 

Har du en Tesla, har du nu mulighed for selv at vælge størrelsen på din bilforsikrings selvrisiko. 

Hidtil har selvrisikoen på en Tesla været minimum 11.487 kroner, men har du en Tesla Model 3, kan du nu vælge de samme selvrisikobeløb som for andre biler. Har du en anden Tesla-model, kan du vælge en minimumselvrisiko på 6.081 kroner.  

Vælger du en lavere selvrisiko, bliver prisen på din forsikring lidt højere. Vælger du en højere selvrisiko, bliver prisen på din forsikring lavere. 

Du kan vælge en lavere selvrisiko på Min Side - prisen på forsikringen tilpasses den valgte selvrisiko. 

Vælg selvrisiko på din Tesla på Min side  

Studiemedlemmer og medlemmer under 30 år sparer 10 % på bilforsikringen 

IDA Forsikring gav overskud i 2020, og det overskud vil vi dele med dig som medlem.  

Derfor sænkede vi per 1. juli 2021 prisen på bilforsikringer for studiemedlemmer og medlemmer under 30 år med 10 %. 

Prisnedsættelsen skete automatisk.