Bilforsikring: Sådan dækker den

Er du i tvivl om, hvordan du og andre er dækket af IDAs Bilforsikring? Få svar på de mest stillede spørgsmål om IDAs Bilforsikring.

Bilforsikring få dækket skader på bilen

Hvilke forsikringer skal jeg have til bilen?

Som bilejer er det lovpligtigt at have en Bilforsikring med ansvarsdækning. Derudover kan du vælge, om du ønsker at forsikre bilen yderligere med en kaskodækning og tilkøbe en række tilvalgsforsikringer.IDAs Bilforsikring med Ansvarsdækning dækker, hvis du bliver involveret i et trafikuheld, hvor du er skyld i, at andre mennesker og/eller ting kommer til skade. Du skal være opmærksom på, at eventuelle skader på din bil ikke bliver erstattet af Ansvarsforsikringen. Hvis du vil forsikre selve bilen, skal du supplere med en Kaskoforsikring.Kommer du selv til skade ved uheldet, er det din Personforsikring/Ulykkesforsikring og/eller din tilkøbte Førerdækning, der dækker dig.Læs mere om Personforsikring / Ulykkesforsikring

Hvad dækker en Kaskoforsikring?

En Bilforsikring med Ansvarsdækning er lovpligtig, men du bestemmer selv, om du vil supplere Bilforsikringen med en Kaskoforsikring. Kaskoforsikringen dækker:
  • Skader på din bil ved en eventuel ulykke, tyveri, brand, lynnedslag og eksplosion.
  • Vejhjælp i Europa
  • Nummerpladeforsikring
Vær opmærksom på, at de fleste banker kræver, at du har en Kaskoforsikring for at kunne optage et billån. Dette er bankens sikkerhed for at få pengene igen, hvis bilen bliver skadet eller stjålet.

Jeg har en Ansvarsforsikring og vil gerne have Kaskoforsikring på min bil

Hvis du har en Ansvarsforsikring til din bil i forvejen, og du gerne vil supplere med en Kaskoforsikring, skal du blot skrive til IDA Forsikring.

Du skal vedhæfte fire billeder af bilen, som vi skal godkende, før Kaskoforsikringen kan påføres. Billederne skal vise bilen fra alle fire vinkler og må ikke være taget fra en skrå vinkel.
Ja tak, jeg ønsker kaskodækning

Giver min Kaskoforsikring adgang til at få hjælp i udlandet?

Din Kaskoforsikring giver mulighed for at få vejhjælp i udlandet. Er uheldet ude, kan du altid kontakte Tryg Vejhjælp Europa, som hjælper med alt fra vejhjælp på stedet til hjemtransport af din bil.Læs mere om, hvad du kan få hjælp til gennem Tryg Vejhjælp Europa

Kan jeg få en lånebil, hvis min egen bil er til reparation?

Ja, hvis du har en Kaskoforsikring, og din bil skal repareres, stiller Tryg Reparation en lånebil til rådighed. For at du kan få en lånebil, skal din bil repareres på et af Tryg Reparations værksteder.Læs mere om lånebil og Tryg Reparation på tryg.dk

Hvad dækker Nummerpladeforsikringen?

Når du har Kaskoforsikring på din Bilforsikring, har du Nummerpladeforsikring gratis som en del af din Kaskoforsikring.Hvis én eller begge nummerplader på bilen bliver stjålet, får du dækket genanskaffelse og montering af nye nummerplader uden at skulle betale selvrisiko. 

Hvilke tilvalgsdækninger kan jeg købe?

Vil du gerne være endnu bedre dækket i tilfælde af uheld og uforudsete udgifter ved din bil? Så kan du supplere med én eller flere af følgende tilvalgsdækninger:
  • Vejhjælp
  • Glasskadedækning
  • Nulselvrisiko
  • Førerdækning
  • El- og hybrid dækning
  • Parkeringsskade
  • Tryg Leasing
Se den komplette liste over tilvalgsdækningerNår du logger på Min Side, får du et hurtigt overblik over din Bilforsikring. Du kan blandt andet se, hvilke dækninger, du har. Vil du tilføje en dækning - fx Vejhjælp - kan du gøre det via Min Side.Log på Min Side og tilføj dækninger

Hvad dækker Vejhjælp?

Vejhjælp er tilvalg til din sikring. Med Vejhjælp kan du få hjælp, når din bil fx ikke kan starte eller er gået i stykker.Vejhjælp giver dig:
  • Hjælp på ulykkesstedet og assistance, når bilen ikke kan starte
  • Bugsering af bilen
  • Mulighed for lånebil, når du bruger et af Trygs samarbejdsværksteder
  • Transport til nærmeste offentlig transport af fører og passager ved driftstop eller uheld i Danmark
  • Det gælder også, hvis du får et ildebefindende, bliver syg eller kommer til skade
Læs mere om Vejhjælp

Hvad dækker Glasskadedækningen?

Glasskade er en tilvalgsdækning, som dækker reparation af glas, spejle og lygteglas uden opkrævning af den valgte selvrisiko. Glasskade dækker desuden brud på sol-/panoramatag. Ved udskiftning af bilens forrude gælder der en fast selvrisiko på 1.500 kr. Glasskadedækningen kan kun vælges på biler med Kaskoforsikring.

Hvad dækker Nulselvrisiko?

Nulselvrisiko er et tilvalg, som giver dig ekstra tryghed i hverdagen. Du slipper for at betale din valgte selvrisiko ved udvalgte skader som fx påkørsel af dyr, brand, hærværk, samt tyveri og røveri med ukendt gerningsmand. Nulselvrisiko dækker også dit udlæg til Selvrisikoforsikring for lånebil på Tryg fordelsværksteder.

Hvad dækker en Førerdækning?

Førerdækning er et tilvalg til din Bilforsikring. Kører du ind i et træ eller havner i grøften fx på grund af is eller glatte veje uden at andre køretøjer er involveret er der som udgangspunkt ikke nogen forsikring, som dækker skader på dig. Kaskoforsikringen dækker skader på bilen, og Ansvarsforsikring dækker de øvrige passagerer, der er i bilen. Hvis du tilvælger Førerdækning, vil du som fører være omfattet. En Førerdækning sikrer dig bl.a. et beløb for varigt mén, tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste.Førerdækning dækker, hvis du (som fører af din bil) kommer til skade i et uheld:
  • Medicin og behandling
  • Godtgørelse for svie og smerte
  • Godtgørelse for varigt mén
  • Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
  • Erstatning for tab af erhvervsevne
  • Økonomisk tab af forsøger og ret til begravelsehjælp. 
Læs mere om Førerdækning

Hvad dækker El- og hybridbil dækning?

El- og hybridbil dækning er et tilvalg til IDAs Bilforsikring. Du kan som ejer af en elbil eller (plugin)hybrid-bil få dækket skader som sker på din el-adapter, kabel eller ladestander, hvis du er forpligtet til at forsikre den. Forsikringen kan vælges hvis du har kaskoforsikret din bil. Der er ingen selvrisiko.Forsikringen dækker også leasede elbiler og (plugin)hybrid-biler.Som ejer af en el- eller hybridbil, får du automatisk El- og hybridbil dækning, hvor du får dækket løse ladekabler og adapter for tyveri, samt skade på ladestander, hvis du er forpligtet til at forsikre den.

Hvad dækker Parkeringsskade?

Parkeringsskade er et tilvalg til IDAs Bilforsikring, der dækker dig ved parkeringsskader hvor skadevolder ikke er til at finde. Hvis du vælger at supplere med Parkeringsskade, er du dækket uden at skulle betale din valgte selvrisiko. Husk at dette kun gælder, når du holder lovligt parkeret. Dækningen kan også vælges på leasede køretøjer.

Hvad dækker Tryg Leasing?

Tryg Leasing er et tilvalg til IDAs Bilforsikring, der sikrer dig dækning mod de mindre skader, som dit leasingselskab vil kræve erstatning for.En mindre skade er en reparation til maksimum 6.000 kr. inkl. moms, og du er i alt dækket for et samlet beløb på op til 30.000 kr. fratrukket din valgfrie selvrisiko.Hvis din leasede bil bliver stjålet eller totalskadet, er du også sikret med Tryg Leasing. Du kan få refunderet det beløb, som du betalte i førstegangsydelse, da du underskrev leasingkontrakten. Refusion af førstegangsydelsen er dog maksimalt den sum du har valgt på aftalen, mellem 0 kr. og 100.000 kr., med 100% erstatning det første år hvorefter herefter beløbet falder gradvist i op til de første fire år af leasingperioden.

Må jeg låne min bil ud til andre?

Din bil er stadig dækket af din Bilforsikring, hvis du lejlighedsvist låner din bil ud. Du skal ikke betale ekstra præmie for at låne din bil ud, men du skal være opmærksom på en række forhold.Hvis du ofte låner din bil ud, anbefaler vi dig at kontakte IDA Forsikring. Vi vil gerne rådgive dig og hjælpe dig med at vurdere, om du har registreret de rigtige brugere på din Bilforsikring, så du undgår at få nedslag i din erstatning, hvis der sker skader på din bil.Kontakt IDA Forsikring

Dækker forsikringen, hvis jeg lejer min bil ud - fx gennem GoMore?

Din Bilforsikring dækker ikke i de perioder, hvor du udlejer din bil gennem fx GoMore.

Hvordan dækker min Bilforsikring, hvis jeg låner min bil ud til mine børn?

Låner du din bil ud til dine børn, og laver de en skade, dækker din Bilforsikring på samme måde, som hvis det var dig, der havde været skyld i skaden.

Dækker min forsikring ved tyveri i min bil?

Din Bilforsikring dækker ikke ved indbrud i bilen - det gør derimod din Indboforsikring. Forsikringen dækker dog kun, hvis du har:
  • låst bilen
  • lukket vinduerne
  • der er tydelige tegn på indbrud i bilen
Ved tyveri fra bil, skal bilen være aflåst, tingene må ikke være synlige udefra, og de skal være placeret i lukket handskerum eller andre lukkede rum, i bagagerum, som er låst adskilt fra kabinen eller under bagagedækken/hattehylde. Tyvetækkelige ting er ting, der på grund af deres værdi, størrelse eller omsættelighed er mere interessante for en tyv end andre ting, som fx:
  • it-udstyr - herunder mobiltelefoner, tablets, pc'er og fladskærms-TV
  • musikanlæg
  • kamera
  • videokamera
  • designmøbler
  • ure
  • pelse
  • kunst
  • antikviteter
Læs mere om tyvetækkelige ting i betingelserne for Indboforsikring

Ved indbrud i bil dækker forsikringen ikke...

  • Guld, sølv, smykker, penge og lignende
  • Værktøj, rekvisitter og instrumenter, som du ejer og bruger du bruger i forbindelse med dit arbejde

Har du haft indbrud i din bil, skal du:

  • Husk altid at anmelde tyveriet til politiet.
  • Du kan anmelde tyveriet til Tryg Forsikrings Skadesafdeling på 70 33 25 25.
  • Du kan også anmelde din skade online.
Anmeld skade online

Er der biler, som jeg ikke kan få forsikret gennem IDA Forsikring?

Vi forsikrer næsten alle biler. Dog ikke:
  • Biler med en totalvægt større end 3.500 kg.
  • Biler med en nyværdi højere end 2.000.000 kr.

Koster forsikringen mere, hvis min bil har trækkrog?

Vi vil gerne vide, om din bil er forsynet med trækkrog, men forsikringen bliver ikke dyrere af den grund. Min bil har trækkrog

Forsikring af trailer eller campingvogn

Hvis du har en trailer, kan du tilvælge en Trailerforsikring på din Bilforsikring. Har du en campingvogn, skal du huske at købe en Kaskoforsikring. Læs mere om vores Campingvognsforsikring

Indholdsfortegnelse

Hvilke forsikringer skal jeg have til bilen?

Hvad dækker en Kaskoforsikring?

Jeg har en Ansvarsforsikring og vil gerne have Kaskoforsikring på min bil

Giver min Kaskoforsikring adgang til at få hjælp i udlandet?

Kan jeg få en lånebil, hvis min egen bil er til reparation?

Hvad dækker Nummerpladeforsikringen?

Hvilke tilvalgsdækninger kan jeg købe?

Hvad dækker Vejhjælp?

Hvad dækker Glasskadedækningen?

Hvad dækker Nulselvrisiko?

Hvad dækker en Førerdækning?

Hvad dækker El- og hybridbil dækning?

Hvad dækker Parkeringsskade?

Hvad dækker Tryg Leasing?

Må jeg låne min bil ud til andre?

Dækker forsikringen, hvis jeg lejer min bil ud - fx gennem GoMore?

Hvordan dækker min Bilforsikring, hvis jeg låner min bil ud til mine børn?

Dækker min forsikring ved tyveri i min bil?

Ved indbrud i bil dækker forsikringen ikke...

Har du haft indbrud i din bil, skal du:

Er der biler, som jeg ikke kan få forsikret gennem IDA Forsikring?

Koster forsikringen mere, hvis min bil har trækkrog?

Forsikring af trailer eller campingvogn

Overblik

Bilforsikring

Få overblik over dækninger med IDA Forsikrings Bilforsikring.

Læs mere og køb

Spørgsmål & svar

Få hjælp til din Bilforsikring

Få svar på de mest stillede spørgsmål om IDA Forsikrings Bilforsikring, dækninger og tilvalg.

Få svar

Kontakt

Ring eller skriv til IDA Forsikring

Har du spørgsmål til dine forsikringer, eller vil du købe en forsikring?

Telefon:

70 21 01 91

Kontakt os