Få en rottespærre og slip for ubudne gæster

Det er en ubehagelig oplevelse at få besøg af rotter, og er de først trængt ind i din bolig, kan de være svære at komme af med.
En rottespærre er en effektiv løsning, som kan begrænse rotternes indtrængen i din bolig. Gennem Tryg kan du få rottespærren til en god pris.
Hvad er en rottespærre?
En rottespærre holder rotterne nede i kloakken. Spærreren består af to klapper, som en kloakmester placerer i kloakledningen ved en brønd. Klapperne åbner mod kloakken – og kun den vej. Vandet kan komme ud, men rotterne kan ikke komme ind, fordi klapperne spærrer vejen.
Sådan får du rottespærren
- Når du har en husforsikring, kan du få installeret en rottespærre (af mærket Nordisk Innovation TX11) for 2.910 kr. (inkl. moms, installation og administrationsgebyr). Det er en autoriseret samarbejdspartner, KloakTek, der leverer og monterer rottespærren.
- Har du spørgsmål eller ønsker at bestille rottespærren - så skal du ringe til KloakTek på 51 33 70 72. Så kommer de og installerer rottespærren.
- Skulle der opstå problemer med rottespærren skal du løse det direkte med KloakTek.
Hvad skal du være særlig opmærksom på?
- Prisen forudsætter, at rottespærren kan monteres direkte, og at kloakmesteren ikke skal lave modifikationer på selve afløbet inden montering.
- Tilbuddet omfatter en rottespærre, der passer til en rørdiameter på enten 110 mm eller 160 mm.
Krav til dæksel
Det er et krav, at dækslet til brønden skal være synligt og frit tilgængeligt. Afklaring af hvilken brønd, der skal monteres rottespærre i, skal i videst muligt omfang ske i samarbejde med kloakfirmaet, når du bestiller arbejdet.
Husk at give os besked
Hvis du får installeret en rottespærre, skal du informere os om det, da det kan have indflydelse på din forsikringspolice.