IDA Forsikrings tidlige historie

“Det er jo helt forrykt”. 

Ordene kommer fra den tidligere formand for Ingeniør-Sammenslutningen (I-S), Helge Rasmussen. Og de er hans reaktion på, at IDA Forsikring har rundet 115.000 medlemmer.  

I 2024 fejrer IDA Forsikring 40-års jubilæum, og i den anledning har vi talt med Helge Rasmussen. Han er ikke bare tidligere formand og forsikrings-medlem nummer 1. Han er i høj grad også manden bag, at du som IDA-medlem har adgang til Danmarks nok billigste forsikringer i dag. Og så er han stolt, når han ser, hvor godt det går i den forening, som han var med til at støbe fundamentet til.  

“Jeg kom med i hovedbestyrelsen i Ingeniør-Sammenslutningen i 1981. Her oplevede jeg en forening i økonomisk forfald, med kontingentstigninger og folk, der meldte sig ud. Det kunne vi ikke leve med. Der måtte ske noget,” siger Helge Rasmussen, der på det tidspunkt var kredsformand på Fyn for den ene af landets to ingeniørforeninger.  

Tilfældigvis var Helge Rasmussen i familie med formanden for forsikringsselskabet Popermo, der allerede i 60erne var fremsynede nok til at tilbyde billige forsikringer til ansatte hos politiet og domstolene. Og det var en medlemsfordel, som Helge Rasmussen kunne se et potentiale i.  

“Jeg inviterede ham til et stykke mad og spurgte ham, om han ville hjælpe os. Og han var heldigvis tændt på foreningsfællesskabet,” fortæller Helge Rasmussen.  

Derefter var formanden for Popermo med i en lille tre-mandsgruppe sammen med Helge Rasmussen og Ingeniør-Sammenslutningens formand, der lavede et konceptforslag til ingeniørernes egen forening.  

Mødte stor modstand 

Men hvis du tænker, at Helge Rasmussen blev mødt med ros og klap på skulderen for sit arbejde, kan du godt tro om.  

“Der var overvejende modstand i hovedbestyrelsen, men de gav mig dog lov til at arbejde videre med ideen,” fortæller Helge Rasmussen.   

Den modstand, som Helge Rasmussen beskriver, er tydelig, hvis du dykker ned i Ingeniørens arkiv for årene 82-86. Fx kan vi læse dette udbrud fra en generalforsamling i Ingeniøren 11. maj 1984.  

“Er Ingeniør-Sammenslutningen en indkøbsforening eller en fagforening? Man skulle tro, det er en indkøbsforening med den megen snak om medlemsfordele, forsikringstilbud og forsøg på at skabe rabatter på hotel-overnatning. Det primære formål er, at drive fagforeningsvirksomhed...”, står der blandt andet.  

Og selv efter at forsikringer havde været en del af pakken af fordele i næsten to år, var der stadig to fløje i Ingeniør-Sammenslutningen. I Ingeniøren fra 18. april 1986 kan vi fx på forsiden læse overskriften “Unge kræmmere og ældre idealister” og medfølgende tekst:  

“Mens de yngre medlemmer af Ingeniør-Sammenslutningen synes bjærgsomme, så har de ældre et lidt højere mål med deres medlemskab. De yngre vil helst have flere kontante medlemsfordele – billige forsikringer, billige udlandsrejser billig olie og en indkøbsforening - viser en undersøgelse, der er foretaget blandt ti pct. af I-S' medlemmer. De ældre er derimod mest interesserede i teknikumingeniørernes image og anseelse i samfundet.”.  

Dykker vi ned i artiklen er overskriften dog skarpvinklet på forsiden. For i samme artikel kan vi læse, at de færreste medlemmer i undersøgelsen– og altså heller ikke de ældre - havde noget imod, at der var kommet flere kontante fordele.  

“Jeg har fået at vide, at vi ikke er købmænd” 

Det var i øvrigt ikke kun i I-S, at der var skepsis. Også hos den anden forening for ingeniører, Dansk Ingeniørforening (DIF) var der ikke den store forståelse for medlemsfordele af mere kontant karakter.  

“Jeg havde meget samarbejde med DIF i den periode, og jeg sagde til dem, at nu går jeg i gang, vil I være med? Formanden gik tilbage til sin hovedbestyrelse og ringede derefter til mig og sagde, jeg har fået at vide, at vi ikke er købmænd, så det vil vi ikke...”, siger Helge Rasmussen og fortsætter.  

“Jeg ville bare danne en god forening, som medlemmerne interesserede sig for. Den skulle have mange medlemmer, og medlemmerne skulle have nogle gode fordele. Både kontante, men også gode muligheder for teknologisk samvær. Men de tænkte kun på fagforening”.  

Helge Rasmussen arbejdede alligevel videre med ideen. Og den opbakning, som han ikke mødte i bestyrelsen eller hos DIF, fik han til gengæld i høj grad hos medlemmerne i en række medlemsundersøgelser i starten af 80erne.  

Generelt svarede 8 ud af 10 I-S-medlemmer, at de ville have flere kontante fordele. Og opbakningen blev ikke mindre, da de første indikationer pegede på, at et medlem kunne spare lige så meget, som kontingentet kostede. Så er det nemt at markedsføre, konstaterer Helge Rasmussen.  

At et medlemskab af IDA Forsikring ofte vil mere end betale for kontingentet er i øvrigt en pointe, som stadig gælder. Og det samme kan vi sige om en af de vigtigste faktorer for prissætningen af forsikringer.  

Undersøgelse blev forkastet. Den næste viste det samme 

Ingeniøren beskriver i en artikel fra 18. november 1983, at der som del af det indledende arbejde med at tilbyde medlemmerne forsikring blev lavet en grundig undersøgelse af, hvor mange skader ingeniørerne lavede.  

“Dengang blev ca. 1.200 tilspurgt om deres forsikringer og skadesfrekvens. Den viste så positive resultater, at forsikringsselskaber rejste tvivl om rigtigheden. Derfor blev den næste undersøgelse blandt ca. 1.300 andre medlemmer sat i værk, og den bekræftede den første”, skriver fagbladet.   

Ingeniørernes skadesfrekvens var altså så lav, at landets forsikringsselskaber ganske enkelt ikke troede, at det kunne være rigtigt. Men det var det, og medlemmernes lave skadesfrekvens er stadig i dag - 40 år efter - en af de afgørende årsager til, at IDA Forsikring kan tilbyde Danmarks nok billigste forsikringer.  

Fik endelig lov i 1983 

Så mere og mere tydede på, at der var et solidt fundament for at begynde at tilbyde I-S-medlemmerne billige forsikringer. Og efter seks hovedbestyrelsesmøder i 1983 fik Helge Rasmussen og resten af gruppen lov til at lave et – ikke selvstændigt - men næsten selvstændigt selskab. I første omgang sammen med GF Forsikring. Forsikringstilbuddet blev også en succes ved lanceringen i 1984 og fik hurtigt et par tusinde medlemmer på trods af en meget lille administration.  

“Vi var tre, der klarede det. Vi havde ikke nogen assurandører. Det havde vi GF til, og så stod vi for det foreningsadministrative,” fortæller Helge Rasmussen.  

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA blev stiftet den 1. januar 1995 ved en fusion mellem de to hidtidige ingeniørforeninger, Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen. Og her var forsikrings-benet en del af den ‘medgift’, som Ingeniør-Sammenslutningen bragte ind i det nye fællesskab, og som blev til det IDA Forsikring, vi kender i dag.  

Og siden er det kun gået én vej med medlemstallet af både IDA, der har rundet 160.000 medlemmer, og IDA Forsikring. 

Da Helge Rasmussen bliver spurgt, om han nogensinde havde forventet, at mere end 115.000 medlemmer en dag ville nyde godt af IDA Forsikrings lave priser, starter han blot med at grine.  

“Nej, det havde jeg sgu godt nok ikke. 115.000 medlemmer... Det er jo helt forrykt”. 

“Jeg tillader mig at være bare lidt stolt. Og det er stadig mit barn, selv om det nu er blevet 40 år. Så pas godt på det,” siger Helge Rasmussen