
En bilforsikring gennem IDA Forsikring dækker på samme måde, uanset om det er dig eller en 17-årig, der laver en skade bag rattet. Så med en IDA-bilforsikring kan du med ro i maven sende den 17-årige ud i trafikken.
Har du købt din bilforsikring før 1. marts 2023, hvor vi forbedrede vores bilforsikring, er der dog en ekstra selvrisiko på 3.000 kr., hvis den 17-årige eller en anden ung under 26 år laver skaden.
Den forhøjede selvrisiko forsvinder, hvis du skifter til den opdaterede bilforsikring.
Erfaring bag rattet har en forebyggende effekt på uheld i trafikken. Det viser tal fra udlandet og en evaluering, som Færdselsstyrelsen har offentliggjort. Når der sker uheld, er alderen sjældent årsagen. Det er derimod erfaring og antal kilometer i trafikken. Med ledsagere på passagersædet får unge den træning bag rattet, som sikrer dem den nødvendige erfaring.
Den unge bilist må køre uden ledsager mellem kl. 05 og kl. 20.
Der skal være en voksen ledsager med i bilen mellem kl. 20 og kl. 05. Ledsageren skal være fyldt 24 år og have haft et kørekort i mindst 5 år.
For at ledsageren er godkendt til at være bisidder til den 17-årige bilist, skal han/hun opfylde en række krav:
Ledsageren skal være fyldt 24 år og have haft et kørekort i mindst 5 år. Kørekortet må ikke have været frakendt – hverken betinget eller ubetinget.
Den erfarne bilist må ikke være påvirket af stoffer eller alkohol, men skal kunne overtage kørslen, hvis det bliver nødvendigt.
Ledsageren skal ikke godkendes af politiet inden. Den 17-årige skal fortælle sin ledsager om de krav, ledsageren skal opfylde for at køre med. Det skal kunne dokumenteres overfor politiet, at den unge fører, har informeret ledsageren, hvis man bliver standset af politiet.
Det gøres med en ledsagerblanket. (Ledsagerblanket for medpassagerer til fører under 18 år)
Det har den 17-årige til gengæld. Den unge bilist har ansvaret for at overholde færdselsreglerne i overensstemmelse med teori og praksis fra køretimerne.
Indholdsfortegnelse
Din bilforsikring dækker også 17-årige bag rattet