Mulighed for bonus

Du betaler ikke kun til dine forsikringer gennem IDA Forsikring – du har også mulighed for at få bonus fordi du er kunde hos Tryg gennem IDA Forsikring. Få mere at vide om bonus.

Vi har godt nyt til dig, hvis du har dine forsikringer hos Tryg.

IDA og Tryg – et samarbejde, der betaler sig

Hos IDA Forsikring udbyder vi forsikringer i samarbejde med Tryg. Det er et samarbejde, der gavner dig – du får markedets nok billigste priser og har mulighed for bonus.

Som kunde i Tryg er du automatisk medlem af TryghedsGruppen, der er største aktionær i Tryg. Hvert år skal de beslutte om der udbetales bonus til deres medlemmer på baggrund af TryghedsGruppens overskud året før.

Hvem får bonus?

Når du har forsikringer i Tryg gennem IDA Forsikring er du medlem af TryghedsGruppen og får bonus hvis du opfylder bonusforudsætningerne. For at få bonus udbetalt i 2026 skal du have:

  • været medlem både 31. december 2025 og på beslutningstidspunktet den 12. marts 2026 og
  • betalt minimum 715 kr. for dine forsikringer i Tryg for 2025 (ekskl. afgifter), da minimumsgrænsen for udbetaling er 50 kr. før skat.

Det skal du vide om din bonus

Din bonus bliver udbetalt af TryghedsGruppen. Det betyder følgende:

  • Bonussen er skattepligtig.
  • Skader har ikke indflydelse på bonussen.
  • Det er ikke muligt at fratrække beløbet i prisen på dine Tryg-forsikringer.

Så meget får du i bonus

Når du har forsikringer i Tryg gennem IDA Forsikring, kan du se frem til en bonus på 7 % i 2026.

Du får 7 % af det samlede beløb, du har betalt for dine forsikringer hos Tryg for 2025.

Din bonus tikker automatisk ind i efteråret

I løbet af efteråret tikker din bonus ind på din NemKonto – uden du selv skal gøre noget. Alle kunder, der er berettiget til bonus for 2025, får mellem 26. august og 9. september 2026 en mail fra TryghedsGruppen om deres bonus. Erhvervsmedlemmer får besked via e-Boks eller mail.

I løbet af maj kan du på Min side under "Ekstra Tryghed" eller Min virksomhed under “Fordele” se, hvor meget du får udbetalt. Du kan selv tjekke, om vi har din mail på Min side eller Min virksomhed under ’Samtykke til digital kunde’.

Har du ingen NemKonto?

Din bonus bliver som udgangspunkt udbetalt til din NemKonto. Har du ikke en, skal du kontakte TryghedsGruppen. Du kan i mailen se hvordan du kontakter TryghedsGruppen.

Læs mere:

Oversigt

Få rabat med IDA Forsikring

Som kunde hos IDA Forsikring får du adgang til en række rabataftaler og fordele.

Kontakt

Ring eller skriv til IDA Forsikring

Har du spørgsmål til dine forsikringer, eller vil du købe en forsikring?

Se fordelene:

Bliv medlem af IDA

Som IDA-medlem kan du spare op til 30 % på dine forsikringer gennem IDA Forsikring.