Gør bilen klar til foråret

Det er en god investering at gøre bilen forårsklar. En pæn og velholdt bil har større handelsværdi og holder generelt længere.
Giv din bil et forårstjek
- Gennemgå bilen udvendigt. Tjek vinduesviskere og lygter for defekter.
- Fjern flyverust med oxalsyreopløsning, og giv efterfølgende bilen en beskyttelse med et lakplejemiddel. Inden da skal du huske forsigtigt at fjerne små ujævnheder, så du ikke ridser din bil.
- Gør løbende bilen ren i hånden. På den måde, kan du fx sørge for at fjerne alt skidt og snavs under bilen. Det holder nemlig på fugt og kan forårsage rust.
- Smør bilen godt. Alle bilens bevægelige dele skal smøres grundigt for at undgå funktionsskader.
Skift fra vinter- til sommerhjul
Skift til sommerdæk, så snart vinteren er overstået. April måned er som tommelfingerregel en god måned, da risikoen for sne og isglatte veje er lav. Har du Udvidet Vejhjælp kan du få skiftet dine hjul gratis. Du kan bestille hjulskiftet på Min Side.
Tjek om dit kilometerforbrug skal ændres
Overvej om du skal ændre dit kilometerforbrug. Hvis du har kørt mere end du har angivet, kan det påvirke din forsikring. Hvis du kører færre kilometer, end du har opgivet, betaler du måske for meget for din Bilforsikring. Kører du omvendt flere kilometer, end du har oplyst, risikerer du, at du ikke får fuld dækning, hvis du får en skade på bilen. Du kan ændre dit kilometerforbrug på Min Side.