Tjekliste til en sikker bilferie

God planlægning gør bilferien nemmere, sjovere og mere sikker. Se her, hvordan du og din bil bliver helt ferieklar.

Gør bilen klar ved at tjekke:

  • Olien, som skal være på maksimum-mærket på målepinden.
  • Batteriet: er der en grøn, rund ring i skueglasset, så er batteriet ok.
  • Bildækkene: her er det vigtigt at kontrollere dækmønsteret ved at finde slidmærket på dækket. Husk også at tjekke og justere dæktrykket regelmæssigt.
  • Kølervæsken og bremsevæsken, hvor væskeniveauet skal være mellem minimum og maksimum.

Når du skal pakke bilen, så husk:

  • At være opmærksom på bilens vægtfordeling. Den tungeste bagage skal placeres så langt inde i bagagerummet som muligt, så vægten er på bilens midte.
  • Ikke at pakke for højt eller at placere løse ting på hattehylden eller på bagsædet; det kan blive farligt ved en hård opbremsning.
  • Kører du med tagboks, så pak de letteste ting dér og de tunge ting i bagagerummet. Bilens vægt og dens fordeling har nemlig stor betydning for dens køre- og styreegenskaber.
  • At pakke sikkerhedsgrejet: advarselstrekant, gul sikkerhedsvest, ildslukker, startkabler, førstehjælpskit, værktøj og en reservedelspakke. Så er du godt forberedt på det meste.
  • At have nem og hurtig adgang til penge, pas og vigtige papirer.

Papirer, som du bør have med i bilen, når du kører udenlands:

  • Pas
  • Original registreringsattest
  • Kørekort (husk det internationale kørekort, hvis du skal uden for Europa)
  • Det blå EU-sygesikringskort

Afhængigt af, hvor du skal hen, anbefaler vi også, at du medbringer:

Det er desuden en god idé at sætte sig ind i færdselsreglerne i de lande, du planlægger at køre igennem. Regler og bødetakster er nemlig forskellige.