Jeg skal rejse, men har en kronisk sygdom eller lidelse

Har du en kronisk sygdom eller lidelse, og skal du ud at rejse? Inden du skal afsted, skal du sikre dig, at du er rask nok til at rejse.

En rejseforsikring dækker kun akut sygdom eller skader, som opstår, mens du er på ferie. Har du en kronisk sygdom, eller har du været syg før din rejse, skal du sikre dig, at du er rask nok til at tage afsted. Ved hjælp af en helbredstest finder du ud af, om du er rask nok, eller om du har brug for en medicinsk forhåndsvurdering.

Tag testen og få hurtigt svar

Tryg har i samarbejde med Falck udarbejdet en helbredstest, som er første skridt på vejen til den medicinske forhåndsvurdering. Når du har gennemført testen, får du svar på, om din Rejseforsikring dækker dig eller ej. Hvis vi har brug for flere oplysninger om dig og dit helbred, bliver du i testen bedt om at kontakte Falck. 

Pr. 27. juli 2017 koster det 200 kr. at ringe til Falck. Dette gælder uanset, om du har brug for forhåndsvurderingen eller ej. 



Hvornår er det nødvendigt at tage testen?

Som tommelfingerregel har du behov for at tage testen, hvis du:

  • Har en alvorlig og livstruende sygdom.
  • Har en kronisk sygdom, der ikke har været stabil de sidste to måneder inden rejsen eller inden køb af rejsen.
  • Har en kronisk sygdom og får foretaget væsentlige ændringer i din medicin.
  • Er blevet behandlet for en skade – fx hvis du har brækket en arm, som endnu ikke er fuldt mobil.
  • Er henvist til yderligere undersøgelse.
  • Skal rejse for første gang, efter du er fyldt 80 år.
  • Er gravid med komplikationer og derfor går til kontrolbesøg hos jordemoder eller på sygehus.

Hvornår er det ikke nødvendigt at tage testen?

Du har ikke brug for at tage testen, hvis du:

  • Har haft en forbigående influenza, forkølelse eller bihulebetændelse. Det er vigtigt, at du ikke længere har symptomer på sygdommen. 
  • Udelukkende har været til almindelige kontrolbesøg på grund af din kroniske sygdom, og at der i øvrigt ikke er sket nogle ændringer i din behandling.