Har du husket at tilpasse dit kilometerforbrug?

Vidste du, at prisen på din bilforsikring afhænger af, hvor mange kilometer, du kører om året?

Når du køber en bilforsikring, skal du bl.a. oplyse, hvor mange kilometer, du kører årligt. Det kan være svært at angive helt præcist, men det er vigtigt, at du ikke kører mere, end det der står på din forsikringspolice.

Hvis du kører færre kilometer, end du har opgivet, betaler du måske for meget for din bilforsikring. Kører du omvendt flere kilometer, end du har oplyst, får du ikke fuld dækning, hvis du får en skade på bilen. 

Ændre dit kilometerforbrug på Min Side

På Min side (når din bilforsikring er blevet fornyet) kan du se det kilometerforbrug, du har angivet, da du købte forsikringen og ændre det efter behov.



Hvis din bilforsikring endnu ikke er blevet fornyet, så skal du skrive til os for at få ændret dit kilometerforbrug.



Tjek dit forbrug en gang om året

Gør det til en vane at tjekke dit kilometerforbrug en gang om året. Hvis tallet ikke stemmer overens med det, der står på din forsikringspolice, skal du kontakte os, så vi kan ændre dit kilometerforbrug.

Inkluder kilometer til eventuel biludlejning

Lejer du din bil ud via Gomore eller andre udlejningstjenester, skal du være opmærksom på, at dit km-forbrug skal kunne rumme de kilometer, der bliver kørt under udlejning (også selvom vi ikke dækker kørsel under udlejning).