Jeg skal udstationeres

Skal du udstationeres i udlandet med dit job? Få styr på forsikringerne, mens du er i udlandet med arbejdet.
Kan du beholde dine forsikringer, hvis du skal udstationeres i udlandet med dit arbejde?
Hvordan dækker Indboforsikringen, hvis du både har et hjem i Danmark og i udlandet?
Og hvordan dækker dine øvrige forsikringer som fx Personforsikring/Ulykkesforsikring, sundhedsforsikring, dyreforsikringer, når du er i udlandet?
Få svar her eller kontakt IDA Forsikring på telefon 70 21 01 91 og hør om dine muligheder.
Sådan dækker din Indboforsikring, når du er udstationeret
Du kan fortsætte med din indboforsikring hos IDA Forsikring, hvis du beholder din danske bolig, mens du er udstationeret.
Dine egne indbogenstande i Danmark vil være dækket, hvis ikke du skifter din folkeregisteradresse til udlandet, men beholder den i Danmark.
Din Indboforsikring dækker ikke en eventuel lejers genstande, hvis lejeren bor i dit hjem, mens du er udstationeret. Lejeren skal selv oprette en indboforsikring.
Du skal give os besked, om din danske bolig skal stå ubeboet eller bliver beboet. Kontakt os på telefon 70 21 01 91 for at høre nærmere.
Forsikring for genstande, du tager med til udlandet
Skal dine egne genstande være dækket i udlandet under udstationering, kan du købe en International Familieforsikring hos Tryg, hvis du ikke er dækket via arbejdsgivers rejseforsikring.
Den internationale familieforsikring hos Try forsikrer genstande, som du tager med til EU/EØS lande, dog med undtagelse af Bulgarien, Cypern, Malta, Grækenland, Rumænien og Slovakiet.
Skal du ikke til et EU/EØS land, skal du kontakte en forsikringsvirksomhed i det pågældende land.
Læs mere om Trygs Internationale Familieforsikring
Sådan dækker din Husforsikring, når du er udstationeret
Hvis dit hus er ubeboet
Når dit hus er ubeboet, skal der føres opsyn med huset både udvendigt og indvendigt på ugentlig basis i hele den periode, som huset står ubeboet.
Hvis du lejer dit hus ud
Udlejer du dit hus i perioden, hvor du er udstationeret, kan du fortsat forsikre dit hus i IDA Forsikring for en periode på max. 2 år. Efter de 2 år skal du kontakte IDA Forsikring, så vi kan foretage en ny vurdering.
Dit hus kan max. forsikres i 5 år, mens du er udstationeret.
Sådan dækker din Rejseforsikring, når du er udstationeret
Din Rejseforsikring hos IDA Forsikring dækker kun ferierejser under udstationering, hvis du rejser fra Danmark eller Grønland, eller hvis du specifikt har aftalt med os, at du starter din ferierejse fra et andet land – typisk det land, hvor du er udstationeret.
Kontakt os på telefon 70 21 01 91 for at aftale, at du kan starte din ferierejse fra det land, hvor du er udstationeret.
Sådan dækker din Hundeforsikring, når du er udstationeret
Tager du din hund med til en udstationering indenfor EU, dækker IDAs Hundeforsikring kun ren ansvarsforsikring for din hund.
Vi kan udvide forsikringen til at dække maximalt op til 2 år. Kontakt os på telefon 70 21 01 91 for at høre nærmere.
Hvis du køber hund, når du er flyttet til udlandet, kan vi ikke tilbyde forsikring i IDA Forsikring.
Sådan dækker din Sundhedsforsikring, når du er udstationeret
Har du allerede en sundhedsforsikring hos IDA Forsikring, kan du beholde den.
Behandling og indlæggelse skal dog foregå i Danmark eller i Norden (Norge, Sverige og Finland), og Grønland og Færøerne er ikke inkluderet.
Øvrige behandlinger skal foregå i Danmark, og transportomkostninger er kun dækket i Danmark.
Sådan dækker din Personforsikring/Ulykkesforsikring, når du er udstationeret
Din Personforsikring/Ulykkesforsikringen dækker i Danmark, Norden, Grønland og Færøerne.
Rejser eller opholder du dig midlertidigt i EU/EØS-landene, dækker din Personforsikring/Ulykkesforsikring i op til 12 måneder. Du skal lave en aftale med os, hvis du ønsker dækning udover 12 måneder. Kontakt os på telefon 70 21 01 91 for at høre nærmere.
I resten af verden er du dækket af din IDA Personforsikring/Ulykkesforsikring i op til 12 måneder, og der er ikke mulighed for forlængelse.
Vi kan stille krav om, at undersøgelse og behandling skal ske i Danmark, og at transport og opholdsudgifter ikke bliver dækket i den forbindelse.
Andre forsikringer og udstationering
Din bilforsikring dækker under din udstationering.
Når du flytter til udlandet på udstationering, er dit flyttelæs ikke dækket af din forsikring hos IDA Forsikring. Det vil typisk være din arbejdsgiver, der skal forsikre det.