Jeg går på pension – hvad nu?

Der venter dig mere tid til at rejse, dyrke nye interesser og alt andet, du holder af, når du går på pension. Men når livet ændrer sig, bør dine forsikringer følge trop. Der kan desuden være penge at spare, så du får råd til at nyde livet endnu mere.

Forsikringer når du går på pension

Har dit liv ændret sig?

Livet er fyldt med kapitler, der slutter og begynder – og din personforsikring skal tilpasses efter det sted, du er i livet. Din beskæftigelse har betydning for din dækning. Derfor er det også vigtigt, at du oplyser, når du går på pension. Det kan du gøre på Min SideDu skal samtidig være opmærksom på, at du ikke længere er dækket af din arbejdsgivers ulykkesforsikring. Derfor anbefaler vi, at du får tjekket din personforsikring igennem. 

Ny hobby kan have indflydelse på personforsikring 

Har du kastet dig ud i at tage et motorcykelkørekort? Eller er du begyndt til en sportsgren? Med pensionisttilværelsen følger ofte også tid og overskud til nye projekter og hobbyer. Nye hobbyer kan få indflydelse på din personforsikring og dækning. Derfor er det vigtigt, at vi noterer det på din police. Vi hjælper dig gerne med rådgivning omkring dækning, og om din hobby har betydning for din forsikring.

Bruger du bilen mere eller mindre?

Kører du mere eller mindre, end du plejer? Ofte ændrer dine kørevaner sig, når du går på pension. Måske sparer du nogle kilometer til og fra arbejde. Eller også kører du længere ture, fordi du har ekstra tid. Derfor bør du se dit kilometerforbrug efter i sømmene. Kilometerforbruget har nemlig betydning for prisen på din bilforsikring. Så måske kan du spare penge – uden at gå på kompromis med din dækning. Du kan ændre dit kilometerforbrug på Min Side. Men du kan også ringe til os – så ændrer vi det for dig. I begge tilfælde sørger vi for at tilpasse din police. Husk, at du skal aflæse din bils kilometerstand, inden du kan ændre kilometerforbruget. 

Vil du ud at opleve verden?

Forestil dig at stå i et fremmed land og opdage, at din rejseforsikring ikke dækker dig. Det ville være ærgerligt både for dig og din pengepung, da det kan blive en dyr omgang, hvis du ikke er dækket, og uheldet er ude på din rejse. Måske har du en rejseforsikring? Men dækker den også dine kommende rejser? Vil du opleve verden udenfor Europas grænser, skal du sikre, at din rejseforsikring dækker dig i hele verden. Du kan ændre din rejseforsikring på Min Side eller ringe til os. 

Vi hjælper dig med at tilpasse dine forsikringer 

Skriv eller ring til os, hvis du ønsker vores hjælp til at ændre dine forsikringer. Vi sidder også altid klar til at besvare spørgsmål og rådgive dig bedst muligt. 

Spørgsmål & svar

Kundeservice

Få hjælp til selvbetjening, hvis du skal anmelde en skade, betale regninger eller ændre forsikringer.

Læs mere

Spørgsmål & svar

Få hjælp til dine forsikringer

Få svar på de mest stillede spørgsmål om alle IDA Forsikrings forsikringer, dækninger og tilvalg.

Læs mere

Kontakt

Ring eller skriv til IDA Forsikring

Har du spørgsmål til dine forsikringer, eller vil du købe en forsikring?

Telefon:

70 21 01 91

Kontakt os