Jeg flytter hjemmefra

Når du flyver fra reden, skal du stå på egne ben og vælge, hvordan du vil indrette dit liv. Du skal også sørge for at have styr på praktiske og fornuftige ting som økonomi og forsikringer. For at hjælpe dig godt på vej har vi lavet en kort guide til forsikringer, og hvad du skal være særlig opmærksom på, når du flytter hjemmefra.
Skab trygge rammer om dit liv
Når du flytter hjemmefra, er du ikke længere dækket af dine forældres forsikringer. Det er derfor tid til, at du skal have dine egne forsikringer.
Vi anbefaler dig som minimum at købe en:
- Indboforsikring – så er din smartphone, computer og andre ejendele godt dækket.
- Rejseforsikring - når du skal ud, er det rart at vide, at du altid kan komme sikkert hjem
- Ulykkesforsikring - hvis du kommer til skade, er det rigtig surt ikke at have en god ulykkesforsikring
Dine forældres indbo dækker, til du er 18 år
Indtil du fylder 18 år og bor alene, er du stadig dækket af dine forældres indboforsikring (såfremt de har en forsikring gennem IDA Forsikring). Du behøver derfor ikke købe indboforsikringen, før du er fyldt 18 år, eller hvis du bor sammen med andre (som har købt en indboforsikring).
Uden en forsikring hænger du på udgifterne
Vidste du, at indboforsikringen ikke kun dækker dit indbo? Forsikringen rummer også det, man kalder for en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen er uundværlig, hvis du kommer til at skade andre mennesker eller deres ejendele. Kommer du fx til at cykle ind i en fodgænger, og vedkommende kommer til skade eller får ødelagt tøj – hænger du selv på udgifterne, hvis ikke du har en ansvarsforsikring. Alt afhængigt af skaden kan det hurtigt blive meget dyrt.
Pas godt på dit elektronik
Vi ved, at du som de fleste unge har hjemmet fyldt med elektronik. Smartphone, bærbar computer, tablet, fladskærm og musikstreamer er bare nogle af de elektroniske devices, som du bruger flittigt. Selvom du passer godt på det hele, kan vi alle være uheldige. Derfor er det godt at have en forsikring, som dækker, hvis du fx kommer til at vælte et glas vand ned i din bærbære computer. Eller taber din Iphone på vej hjem fra studiet, og den går i stykker. Vælger du 'elektronikskade', som er et tilvalg til din indboforsikring, er du dækket i situationer som disse.
Din roommate er også dækket
Når du har en indboforsikring, dækker den op til tre personer, så længe I bor på samme adresse. Rejseforsikringen dækker også op til tre personer. Det er derfor ikke nødvendigt at købe flere forsikringer, hvis du bor sammen med en ven, veninde eller kæreste.
Hvor længe får du studierabat?
Du får studierabat på din indbo-, rejse- og ulykkesforsikring indtil du fylder 30 år – også selvom du er færdig med dit studie. Derefter får du stadig Danmarks nok billigste forsikringer – dog uden studierabat. Dækningerne forbliver de samme.