Guide: Jeg har købt en cykel i udlandet

Ved du, hvad du skal være særlig opmærksom på, hvis du køber en cykel i udlandet? Hvis dit svar er nej, så kan du læse videre her og blive klogere. 

Køb af cykel i udlandet
Uanset om cyklen er købt i Danmark eller udlandet, skal den være forsynet med et dansk stelnummer. Har din cykel ikke et stelnummer, kan du ikke få erstatning, hvis den bliver stjålet.

Husk at skrive stelnummeret ned

Hvis ikke stelnummeret står på din kvittering, skal du skrive det ned. Hvis din cykel bliver stjålet, skal du nemlig oplyse det til politiet, når du melder cyklen stjålet.

Udenlandsk cykel uden stelnr. 

Udenlandske cykler uden stelnr. skal forsynes med et såkaldt politistelnummer (dansk stelnummer), som du kan få på en politistation. Derefter får du en cykelhandler til at mærke din cykel med det.Vær opmærksom på, at full-carbon cykler ikke kan indgraveres med et stelnummer. Her skal du i stedet skrive stelnummeret på en label og klistre den på din cykel. Du kan med fordel bruge en klar lak til formålet. 

Udenlandsk cykellås

Når du køber en cykellås i udlandet – også via internetforhandlere i udlandet – skal du være opmærksom på, at det skal være en godkendt cykellås. Ofte får du et låsecertifikat sammen med låsen. Derpå skal du skrive cyklens stelnummer. Husk at gemme købskvitteringen for låsen.Hvis du ikke modtager et låsecertifikat sammen med låsen, er det vigtigt, at du gemmer kvitteringen – og at du skriver cyklens stelnummer på den.  Se listen over godkendte cykellåseHvis ikke din lås er på listen, kan du skrive til os, og sende et link til den cykellås, som du har købt. Vi vil så hjælpe dig med at finde ud af, om cykellåsen er godkendt eller ej.Skriv til os

Ekstra udstyr til cyklen

Har du købt og monteret ekstra udstyr på din cykel, er det en god idé at gemme kvitteringen. Det vil give dig mulighed for at få dækket ekstra udstyret, hvis cyklen bliver stjålet.

Indholdsfortegnelse

Husk at skrive stelnummeret ned

Udenlandsk cykel uden stelnr.

Udenlandsk cykellås

Ekstra udstyr til cyklen

Læs mere:

Overblik

Indboforsikring

Få overblik over dækninger med IDA Forsikrings Indboforsikring.

Læs mere og køb nu

Spørgsmål & svar

Få hjælp til din Indboforsikring

Få svar på de mest stillede spørgsmål om IDA Forsikrings Indboforsikring, dækninger og tilvalg.

Læs mere

Kontakt

Ring eller skriv til IDA Forsikring

Har du spørgsmål til dine forsikringer, eller vil du købe en forsikring?

Telefon:

70 21 01 91

Kontakt os