Tjek forruden før frosten sætter ind og spar et rudeskift

Vi kan forvente, at nattefrosten snart sætter ind og det kan betyde en revnet forrude, hvis du ikke har fået repareret stenslaget i tide.



Carglass oplever hvert år en stor stigning i rudeskift, når nattefrosten sætter ind, fordi stenslag ikke er blevet repareret i tide.

Men du kan minimere risikoen for at skulle ende med et rudeskift ved at få repareret stenslaget nu – jo før jo bedre. Jo hurtigere et stenslag repareres, jo pænere bliver resultatet og holdbarheden – fugt og snavs forringer resultatet.

Stenslag revner, fordi spændingen inde i stenslaget over tid øges og til sidst udløser en revne, der ikke kan repareres. Temperatursvingninger øger denne spænding og derfor revner mange stenslag, når frosten sætter ind, og vi om morgenen sætter varme på ruden.