StudieHELP: Et værn ved digitale krænkelser

I medierne hører vi stadig flere ubehagelige sager om digitale krænkelser. Mange er usikre på, hvordan de skal reagere, hvis de selv eller deres kære bliver udsat for hævnporno, falske profiler eller mobning på nettet.



IDA Forsikring vil gerne kæmpe for at nedbringe den frygt og usikkerhed, der kan opstå, når vi som forældre i aviser og TV-nyheder bliver gjort opmærksomme på sager, hvor videoer er blevet delt af unge, som ikke anede uråd, eller når forsvarsløse unge bliver udstillet og mobbet i lukkede fora på nettet. Derfor har vi lanceret StudieHELP, som er en forsikring, der bl.a. giver ret til advokatbistand for unge, hvis de oplever at blive krænket på nettet.

StudieHELP er en helt ny forsikring, som du kan bruge inden for tre forskellige områder

  • Digitale krænkelser
  • Lejekontrakter
  • Nabokonflikter

Du har som forældre mulighed for at købe StudieHELP til dit barn. Når du har købt forsikringen, har dit barn mulighed for at få op til otte timers juridiske råd og advokathjælp. Krænkelser og konflikter er rigtig svære at håndtere, men med StudieHELP er dit barn ikke alene.

Digitale krænkelser

Digitale krænkelser

Få hjælp til at få erstatning, hvis du er blevet udsat for hævnporno, en falsk profil eller mobning på nettet. 

Undgå at blive snydt

Undgå at blive snydt

Lejekontrakter kan være svære at gennemskue. Lad derfor en advokat hjælpe dig med at få vished for, om alt er okay. 

Uretfærdige naboer

Uretfærdige naboer

Få råd og vejledning til, hvordan du håndterer en naboklage eller andre konflikter i din ejer- eller andelsboligforening. 

Sådan kan du bruge StudieHELP

StudieHELP
Sådan bruger du StudieHELP

Digitale krænkelser som hævnporno, falske profiler, deling af private billeder/videoer og chikane eller mobning er et stigende problem. Vi hjælper dig med at anmelde krænkeren, slette indholdet, rejse erstatningskrav og tage din sag til retten, hvis det bliver nødvendigt. 

Er du blevet udsat for identitetstyveri? Så har du mulighed for at få hjælp gennem IDA TRYGhed, som er en del af vores Indboforsikring. 

Læs mere

Du kan bruge forsikringen til at få gennemgået din lejekontrakt. Du kan få rådgivning om, hvordan du som lejer er stillet ift. depositum, istandsættelse, fraflytning og husleje. I mange universitetsbyer er der mangel på studieboliger, og du kan derfor være fristet til at sige ja til hvad som helst. Sammen gennemgår vi din lejekontrakt, så du undgår at blive snydt af udlejeren - og i værste fald stå uden tag over hovedet. Vi hjælper dig også med at tage sagen til retten, hvis det bliver nødvendigt.

Bor du i en andels- eller ejerbolig, har du sikkert været i en eller flere situationer, hvor du har haft brug for hjælp og rådgivning. Er du i tvivl om, hvorvidt du har ansvaret for at vedligeholde boligen udvendigt? Eller har du fået en uretmæssig klage fra en nabo? Vi hjælper dig med at opklare de situationer, du er i tvivl om, og forklare dig, hvilke muligheder du har, hvis du gerne vil gøre indsigelser mod klagen. 

Skemaet er vejledende og er et uddrag af forsikringsbetingelserne. Eventuelle erstatninger bliver beregnet efter reglerne i forsikringsbetingelserne.