Vi ændrer prisen på dine forsikringer
Da du er fyldt 30 år og ikke længere studerer, ændrer vi prisen på dine forsikringer.
Hvorfor ændrer prisen sig?
- Prisen på dine forsikringer vil muligvis stige, da du ikke længere opfylder betingelserne for at opnå studierabat.
- Muligheden for studierabat frafalder, da du er fyldt 30 og ikke længere studerer.
- Ændringen i din rabat sker helt automatisk.
Du skal derfor ikke foretage dig noget. Vi ordner alt papirarbejdet for dig og sender dig nye policer, når ændringerne er trådt i kraft.
Du kan se din nye pris senest den 1. januar 2020 på Min Side.
Din Indboforsikring er nu sumløs
Du behøver derfor ikke tage stilling til, hvor meget dine ting og dit indbo er værd. Du kan dog købe mere dækning, hvis du har ting som er særligt dyre.
Læs mere om dækning til ting, der er særligt dyre og hvordan du køber mere dækning.
Vi ændrer ikke dine dækninger automatisk
Dine dækninger ændrer sig ikke, men ønsker du at ændre noget, har du selv mulighed for at gøre det. Fx kan du tilføje Pludselig- og eller Elektronikskade til din Indboforsikring eller ændre selvrisikoen på dine forsikringer. Du kan selv foretage de ændringer, du ønsker på Min Side.
Hvornår skal jeg betale min nye regning?
Regningen vil blive sendt til dig i løbet af januar. Er du tilmeldt betalingsservice, vil betalingen automatisk blive trukket fra din konto. Er du ikke tilmeldt betalingsservice, vil regningen komme med posten.
Kan jeg få IDA Guld?
Du har måske hørt om IDA Guld? IDA Guld er en rabat, som vi giver, når du samler dine forsikringer hos os.
For at få IDA Guldrabat skal du:
- samle alle husstandens forsikringer hos os.
- have en Indboforsikring og minimum en Bil-, Hus- Fritidshus- og/eller en Person/Ulykkesforsikring hos os.
- vælge IDA Guld-prisen, når du køber dine forsikringer online.
Har du allerede samlet dine forsikringer hos os, har vi automatisk givet dig IDA Guldrabat.