Rødt & grønt kort til bilferien

Her kan du se, hvilke dokumenter du skal have med, når du rejser, plus reglerne for det røde og grønne kort

Når du skal på bilferie, er det rart at have tjek på forsikringen og vide, hvilke dokumenter, du skal have med. Her kan du læse mere om: 

  • Bilens registreringsattest
  • Det røde kort
  • Det grønne kort

Husk den originale registreringsattest

Når du tager på ferie med bilen, skal du altid huske at medbringe den originale registreringsattest. Også til campingvognen.

De nyere registreringsattester 

Nyere registreringsattester består af to dele.

  • Medbring del 1, hvis du skal køre til udlandet.
  • Del 1 dokumenterer køretøjets registrering over for udenlandske myndigheder.
  • Du behøver ikke medbringe del 2. 

De ældre registreringsattester

Har du en ældre registreringsattest, skal du tage den med.

  • Det skal være den originale og ikke en kopi.
  • Sørg også for at opbevare attesten et sikkert sted og undgå at lade den ligge i fx handskerummet i tilfælde af at bilen bliver stjålet. 

Det røde kort: Kaskoforsikring og SOS international

Det røde kort er bevis for, at din bil er kaskoforsikret, og giver dig ret til redningshjælp fra SOS International. Det er ikke længere nødvendigt at medbringe kortet, men du skal medbringe bilens registreringsattest.

App til det røde kort

Du kan med fordel downloade det røde kort på en app. App'en indeholder alt, du behøver på turen inkl. GPS, der kan vise nøjagtigt, hvor din bil er i tilfælde af uheld, så du hurtigt kan få lokal assistance. 

Hvis du gerne vil have det røde kort med på bilferien alligevel, kan du printe det ud via SOS website

Har du brug for akut hjælp?

Du kan altid få hjælp fra SOS International, hvis du har problemer i udlandet.

  • Ring på tlf. +45 70 10 50 52

Det grønne kort: Ansvarsforsikring 

Det grønne kort er bevis for, at bilen er ansvarsforsikret. Du behøver ikke længere at medbringe det grønne kort, hvis du færdes indenfor EUs grænser samt i Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien.  

Lande, hvor du skal sørge for at have det grønne kort med: 

  • Albanien
  • Bosnien-Hercegovina
  • Hviderusland
  • Iran
  • Israel
  • Makedonien
  • Marokko
  • Moldavien
  • Montenegro
  • Rusland
  • Tunesien
  • Tyrkiet
  • Ukraine

Hvis du skal til et af ovenstående lande, anbefaler vi, at du køber en forsikring ved grænsen. Din ansvarsforsikring, der er købt i Danmark, gælder kun i de lande, der er med i grønt-kort-ordningen. 

Er du uheldig at blive involveret i en ulykke i ét af ovenstående lande, er det vigtigt, at du får en kopi af modpartens grønne kort. 

Særlige regler for Kosovo

Myndighederne i Kosovo accepterer ikke det grønne kort. Det er derfor vigtigt, at du køber en ansvarsforsikring ved grænsen. Hvis ikke du gør det, er der risiko for, at du bliver tilbageholdt, hvis du bliver involveret i et trafikuheld. 

Spørgsmål og svar

Fra du bestiller det grønne kort via Tryg.dk, kan der gå op til tre uger før du modtager det.

  • Når vi har det grønne kort, sender vi det til dig med posten.
  • Vi har ikke mulighed for at sende det grønne kort via mail, da det skal være originalt.
Fik du svar på dit spørgsmål?

SOS International kan hjælpe med:

  • Hjemtransport eller hjemkørsel af køretøjet.
  • Bugsering og bjærgning til nærmeste værksted eller, hvis det er billigere, udgifter til vejhjælp på stedet.
  • Dækning af uforudsete udgifter til hotelophold på ulykkesstedet.
  • Dækning af udgifter til nødvendig lokalbefordring, mens køretøjet er på værksted.
  • Fremskaffelse af reservedele, der ikke kan fremskaffes på stedet.
  • Dækning af udgifter til udlejningskøretøj i op til 3 uger, hvis køretøjet ikke kan repareres inden for tre arbejdstimer. Denne dækning omfatter dog ikke forsikrede køretøjer med en tilladt totalvægt mellem 3,0 og 3,5 t.
  • Lån til dækning af udgifter til reparationer af køretøjet, der ikke erstattes af kaskoforsikringen.
Fik du svar på dit spørgsmål?
Bilforsikring

Bilforsikring

Vi tilbyder Danmarks nok billigste og bedst dækkende Bilforsikring. Prøv vores online beregner og spar op til 30 %

Læs mere om Bilforsikring