Min identitet er blevet misbrugt - sådan får du hjælp

Hver ottende dansker mellem 18 og 25 år har oplevet, at billeder, personlige data såvel som følsomme oplysninger om dem selv eller deres nærmeste er blevet misbrugt på de sociale medier. 

Analyseinstituttet YouGov har på vegne af Tryg gennemført en analyse i maj sidste år, der viser at hver ottende dansker mellem 18 og 25 år har fået misbrugt deres identitet på de sociale medier. Samtidig er der mangel på rådgivning og steder, hvor man kan få hjælp.  

Det skaber frustration for de unge, fordi de ikke ved, hvor de skal henvende sig, når de opdager, at nogle har misbrugt deres billeder og personlige oplysninger på nettet. At det er muligt at få hjælp af sit forsikringsselskab, ligger nok fjernt for de fleste. Hvis du eller dine forældre (når du bor hjemme) har en Indboforsikring hos IDA Forsikring, kan du få hjælp, hvis din identitet er blevet misbrugt.

Få hjælp, når din identitet bliver misbrugt

Som en del af indboforsikringen tilbyder vi fordelsprogrammet IDA TRYGhed (i samarbejde med Tryg Forsikring).

IDA TRYGhed inkluderer bl.a. Tryg ID, som du kan bruge, hvis dine billeder eller personlige oplysninger er blevet misbrugt på nettet.

Med Tryg ID kan du få hjælp, hvis din identitet bliver misbrugt. Det gælder både, hvis du oplever økonomisk misbrug, eller hvis din identitet bliver misbrugt på de sociale medier.

  • Du kan få hjælp med det praktiske, og hvad du skal gøre for at begrænse misbruget af din identitet.
  • Tryg ID hjælper dig med at undersøge mistanken – og viser det sig, at der foregår misbrug, kan du få hjælp til at få det stoppet. Tryg ID dækker ikke eventuelle økonomiske tab ved misbruget.
  • Tryg ID kan også rådgive dig om, hvordan du undgår misbrug, fx hvis du har mistet din pung eller rejsepapirer.

I hvilke situationer kan du bruge Tryg ID?

  • Hvis du finder ud af, at nogen har oprettet en falsk profil på fx Facebook, Twitter eller andre sociale medier.
  • Hvis personlige billeder af dig selv er brugt af andre på hjemmesider, hvor du ikke ønsker, at billederne skal ligge fx på datingsider.
  • Hvis du oplever krænkende kommentarer eller mobning på de sociale medier.
  • Hvis du finder ud af, at personlige oplysninger ligger offentligt tilgængeligt pga. registrering på fx medlemslister.

Hvordan får du hjælp?

Er din identitet blevet misbrugt, eller søger du råd og vejledning om, hvordan du kan forebygge misbrug, skal du kontakte Tryg ID.

Tryg ID har åbent døgnet rundt. Du kan kontakte dem på telefon 44 20 45 20.