Her er alt, du skal vide om din indboforsikring

Indboforsikringen er en vigtig forsikring for stort set alle danskere. Er dit inventar ikke dækket, mister du dine værdier uden mulighed for erstatning, hvis uheldet er ude. Læs alt, du skal vide om din indboforsikring hos IDA Forsikring lige her.

Hvad er en indboforsikring? Få svaret her

Hvad er en indboforsikring?

En indboforsikring dækker skader på dit indbo som følge af brand, tyveri eller vand- og vejrskader. Det betyder, at indboforsikringen dækker dine ting og værdier i hjemmet. Det gælder eksempelvis din cykel, dine møbler og din elektronik. Udover at dække dit inventar indeholder indboforsikringen også en ansvarsforsikring, som dækker, hvis du kommer til at gøre skade på andre personer, deres dyr eller ting.Det gælder eksempelvis, hvis du træder ud foran en cyklist, som vælter og beskadiger sin cykel, eller du spilder kaffe i en dyr stol.Du kan se her, hvad indbo kan dække over:
  • Møbler
  • Fladskærme
  • Computere
  • Cykler
  • Tøj
  • Penge
  • Smykker
  • Sportsudstyr
  • Telefoner
  • Køkkengrej
  • Kunst
  • Billeder
Hos IDA Forsikring kan du foretage en række tilvalg til indboforsikringen via Min Side. Det gælder blandt andet en udvidet elektronikforsikring, udvidet cykelskade og uheld forårsaget i eget hjem.Som studerende kan du få en gratis indboforsikring. Det kan du læse mere om her.

Hvordan dækker indboforsikringen?

Forsikringen dækker forsikringstageren og dennes husstand, dvs. ægtefælle/samlever og børn samt øvrige personer, som er tilmeldt forsikringstagerens folkeregisteradresse. Hvis du har en studie indboforsikring, gælder der andre regler.Indboforsikringen dækker også tyveri af dine ting i dit telt – eksempelvis på festival. Det er et krav, at værdierne ikke kan ses udefra. Penge og smykker dækkes ikke.Forsikringen dækker dit barns værdier på efterskole på samme måde, som var barnet hjemmeboende. Barnet skal dog have folkeregisteradresse hos dig. 

Udlejer skal selv været dækket

Fremlejer du din lejlighed, skal udlejeren selv have en indboforsikring. 

Udlejning via bureau

Fremlejer du din lejlighed via Airbnb eller andre udlejningsplatforme, skal du være opmærksom på, at indboforsikringen kun dækker dine ting i tilfælde af brand eller indbrud.Hvis lejeren ødelægger noget eller stjæler dine ting, får du ikke erstatning, med mindre du har valgt tilvalgsdækningerne “udlejning”, “uheld” og “udvidet elektronik”.

Hvad dækker ansvarsforsikringen?

Som en fast del af indboforsikringen medfølger en ansvarsforsikring. Den dækker, hvis du kommer til at gøre skade på andre personer eller deres ting. Har du ikke en indboforsikring, skal du selv betale for de skader, du ved et uheld påfører andre eller deres ting. 

Hvordan dækker retshjælp?

Din indboforsikring inkluderer retshjælp inklusiv konfliktmægling. Du kan få brug for retshjælp, hvis du og modparten ikke kan blive enige og skal have stridigheden afgjort i retten.Omkostningerne til retssagen bliver dækket af retshjælpsforsikringen. Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle områder er dækket af forsikringen.

Hvor høj er min forsikringssum?

Din indboforsikring hos IDA Forsikring har ingen øvre forsikringssum. Det betyder, at du ikke skal tage stilling til, hvor meget dine ting samlet er værd.Dine ting er som udgangspunkt dækket op til 60.000 kr. pr. ting. Har du enkelte indbogenstande, som har en værdi på mere end 60.000 kr. og ikke hører under nedenstående samlinger eller grupper af genstande, skal du købe mere dækningHar du samlinger til en værdi på mere end 120.000 kr., designmøbler til en værdi på mere end 120.000 kr. eller ure, smykker, guld eller sølv til en værdi på mere end 120.000 kr. skal du købe mere dækning.Det kan være:
  • Samlinger (fx frimærkesamlinger, mønter, skulpturer eller lignende)
  • Designmøbler (se liste herunder)
  • Ure, smykker, guld eller sølv

Designmøbler

  • Poul Henningsen – eksempelvis Koglen eller PH-lamper
  • Arne Jacobsen – eksempelvis Svanen, Ægget eller 7’eren
  • Piet Hein – eksempelvis Ellipsebordet
  • Hans J.Wegner – eksempelvis Y-stolen, Oxchair eller Kinastolen
  • Verner Panton – eksempelvis VP Globe-lampen
  • Charles & Ray Eames – eksempelvis Eames RAR Gyngestol eller Eames Lounge Chair
  • Bruno Mathsson – eksempelvis Pernilla eller Eva
  • Poul Kjærholm – eksempelvis PK 22-stole
  • Børge Mogensen – eksempelvis Den spanske stol 
  • Poul M. Volther – eksempelvis Corona-stole

Forsikringen dækker maksimalt:

  • Penge og lignende op til 30.000 kr. 
  • Cykler op til 15.000 kr. pr. cykel (kan dog forhøjes til 170.000 kr.)
  • Bagage op til 50.000 pr. skade, hvis dækningen er tilvalgt
  • Indbo i kælder op til 90.000 kr. pr. skade (kan dog forhøjes til 180.000 kr. pr. skade ved “udvidet kælderdækning”)

Får jeg rabat, hvis jeg har en alarm? 

Hvis du har en godkendt tyverialarm med overførsel til en alarmcentral eller en godkendt lokalalarm, mindsker du risikoen for tyveri og indbrud. Derfor får du også rabat på din indboforsikring, hvis den er købt før 23. august 2021.Hvis du har en indboforsikring købt før 23. august 2021 og en godkendt alarm, skal du blot ringe eller skrive til os. Så opdaterer vi prisen.Det er en forudsætning, at du altid husker at aktivere alarmen, når du forlader huset.

Får jeg nyværdi eller dagsværdi i erstatning?

Du får erstattet dine ting til dagsværdi. Dagsværdien betyder anskaffelsespris minus værdiforringelse som følge af alder og slid.For cykler, el-apparater, it-udstyr, tøj, sko, tasker, punge, kufferter, baby- og børneudstyr, høreapparater og briller/solbriller, bliver erstatningen beregnet ud fra en afskrivningstabel.Skal du eksempelvis have erstatning for en fire år gammel cykel, får du ikke et beløb svarende til nyprisen. Beløbet er afskrevet med en vis procentdel efter alder.

Dækker forsikringen, hvis jeg taber et glas vand i min computer?

Så får du dækning, hvis du har valgt “udvidet elektronik” til din indboforsikring. Du skal betale den selvrisiko, du har valgt på din indboforsikring. Den kan du tilvælge på Min Side.

Dækker forsikringen beskadiget bagage fra flyveturen?

Indboforsikring købt før 23. august 2021:
Din indboforsikring dækker automatisk bagage op til 50.000 kr. i op til 90 dage. Dette kan ikke forlænges, og det samme gælder din ansvarsforsikring, som også gælder i hele verden i op til 90 dage. Skal du bruge dækning på bagage og ansvarsforsikringen i mere end 90 dage, så skal du skifte til vores nye indboforsikring.
Ny indboforsikring (købt efter 23. august 2021):
Hvis du kun har indboforsikring og ikke rejseforsikring i IDA, så kan du tilvælge bagagedækning. Har du studieforsikringer, så er der ikke mulighed for bagagedækning. Der skal du købe en rejseforsikring.
Hvis du har den nye rejseforsikring købt efter 1. juni 2022 i IDA, så ligger din bagagedækning der, og kan derfor ikke ligge på din indboforsikring.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål til din indboforsikring, som du ikke har fundet svar på? Kontakt os på 70 21 01 91.Husk, at du altid kan rette dine forsikringer og tilvalg på Min Side. 

Læs mere:

Overblik

Indboforsikring

Få overblik over dækninger med IDA Forsikrings Indboforsikring.

Læs mere og køb nu

Spørgsmål & svar

Få hjælp til din Indboforsikring

Få svar på de mest stillede spørgsmål om IDA Forsikrings Indboforsikring, dækninger og tilvalg.

Læs mere

Kontakt

Ring eller skriv til IDA Forsikring

Har du spørgsmål til dine forsikringer, eller vil du købe en forsikring?

Telefon:

70 21 01 91

Kontakt os