Hvad er en husforsikring?

Skal du købe dit første hus? Eller har du været boligejer i et stykke tid? Uanset hvad, er det vigtigt at være godt forsikret. På den måde undgår du økonomiske overraskelser, hvis uheldet en dag er ude.

Hvad dækker en husforsikring?

Kært barn har mange navne – det har en husforsikring også. Måske har du hørt navnene villaforsikring, ejendomsforsikring og/eller parcelhusforsikring? Det er alle navne for den samme type forsikring. Dækningerne på forsikringerne kan dog være meget forskellige. Det er derfor en god ide at undersøge forsikringsbetingelserne og/eller tale med en forsikringsrådgiver, inden du beslutter dig.

Hos de fleste selskaber dækker en husforsikring skader, som opstår i forbindelse med brand, sne, storm, frost og pludselige vandskader. For at få erstatning er det afgørende, at skaden opstår uventet og pludseligt. Det betyder, at du ikke kan få erstatning, hvis skaden er kommet i forbindelse med mange års mislighold.

IDA Forsikrings Husforsikring består af en brandskade dækning. Derudover kan du vælge en række forskellige tilvalg - afhængigt af dine behov. 
De mest almindelige tilvalgsdækninger

  • Insekt- og svampeskade: dækker fx ved svampeangreb og/eller træødelæggelse insekter
  • Skjule rør- og kabelskade: dækker fx ved utætheder i skjulte rørinstallationer
  • Stikledningsskade: dækker fx skader i rørinstallationer og fejl i de kabler, som du selv har pligt til at vedligeholde.

Hvordan du vælger at sammensætte din forsikring, er op til dig og dine behov. IDA Forsikrings rådgivere er klar til at vejlede dig, hvis du har brug for en snak om, hvad der giver bedst mening for dig.

Læs mere om, hvad Husforsikringen dækker.

Hvad dækker husforsikringen ikke?

For at få erstatning, er det en forudsætning, at skaderne sker pludseligt og uventet. Der er dog en række situationer, hvor husforsikringen ikke dækker:

  • Skader, der sker på grund af manglende vedligeholdelse
  • Skader, der er en følge af fejlkonstruktioner på tag og bygninger
  • Skader på bygninger, der er opstået over lang tid

Gode råd til dig, som overvejer at købe et hus

At købe hus er en stor beslutning – både personligt og økonomisk. Vi har samlet nogle gode råd ift. de vigtigste overvejelser ved at huskøb.

Husk advokatforbehold i købsaftalen

Nogle gange er det nødvendigt at rykke hurtigt, hvis drømmehuset skal blive dit. Det er ikke sikkert, at du har tid til at vende købsaftalen med din bankrådgiver eller advokat, inden du skriver under. Du skal dog være opmærksom på, at aftalen er bindende, når den er underskrevet af sælger og køber. Sørg derfor for at få indskrevet et bank- og advokatforbehold i købsaftalen. Det giver dig mulighed for at fortryde huskøbet i en periode efter at aftalen er skrevet under.

Økonomi og finansiering

Køber du en ejerbolig (hus eller lejlighed), skal du selv betale mindst 5 % af boligens pris. Du kan låne op til 80 % i et Realkreditinstitut og op til 15 % af din bank. Hvor meget, du præcist kan låne hos henholdsvis banken og Realkreditinstituttet varierer. Det kan derfor være en god ide at undersøge markedet. Grundlaget for lånene er baseret på dit budget, din indkomst, anden gæld og din årsopgørelse fra SKAT.
Når lånet er godkendt, får du et pantebrev. Pantebrevet er udstedt af pengeinstituttet og fungerer som sikkerhed for lånene.

Forsikringer

Det er en god ide at købe en husforsikring, da den sikrer dig mod uforudsete skader. Låner du penge til huskøbet gennem et eller flere pengeinstitutter, kræver de, at du køber en Husforsikring med branddækning. Det er en sikkerhed for, at banken eller Realkreditinstituttet kan få deres penge tilbage, hvis huset brænder ned

Kom skjulte skader til livs

Udover husforsikringen bør du overveje, om en ejerskifteforsikring er relevant. Med en ejerskifteforsikring kan du få erstatning for udbedring af skjulte skader, som ikke er nævnt i tilstands- eller elinstallationsrapporten. Vi henviser til vores samarbejdspartnere Frida Forsikring og Tryg Forsikring, hvis du ønsker at købe en ejerskifteforsikring.

Læs mere om ejerskifteforsikring, og hvad den dækker.

Har du forsikret dit indbo?
Når du flytter ind i din nye bolig, har du sikkert en masse indbo med. For at sikre dit indbo, skal du tegne en indboforsikring. Her er dine ejendele dækket ved fx brand, tyveri, indbrud og hærværk. Den indeholder desuden en ansvarsforsikring. Du kan til din indboforsikring supplere med en tilvalgsdækning til fx dine elektroniske genstande eller din dyre cykel.

Læs mere om indboforsikringen og hvad den dækker.