Hvad er en Hundeansvarsforsikring?

En Hundeansvarsforsikring er lovpligtig for alle hundeejere. Forsikringen hjælper dig økonomisk, hvis din hund er skyld i skader og ulykker. 

En Hundeansvarsforsikring dækker det erstatningsansvar, du som hundeejer har, hvis din hund fx bider en anden hund, så den kommer til skade. Ansvarsdækningen dækker også, hvis din hund kommer til at ødelægge andre menneskers ejendele. Forsikringen dækker dog ikke, hvis din hund fx bliver syg.

Findes der en Udvidet Hundeansvarsforsikring?

Hvis du deltager i hundekonkurrencer eller hundetræning, er det en god ide at have en Udvidet Hundeansvarsforsikring. Den udvidede dækning kaldes også for figurantdækning. Den dækker i de tilfælde, hvor din hund kommer til at forårsage skade på fx en hundetræner og/eller dommer, eller andre hunde i forbindelse med konkurrencer eller hundetræning.

Hundesygeforsikring

Bliver din hund syg eller kommer ud for en ulykke, der kræver behandling, er det en god ide at have en Hundesygeforsikring. Du kan ikke tegne en Hundesygeforsikring gennem IDA Forsikring. Det kan du fx gøre hos vores samarbejdsparter Tryg Forsikring, der også tilbyder en række tilvalgsdækninger. Det er op til dig, at sammensætte forsikringen, så den passer til dine behov.

Ønsker du en Hundesygeforsikring, kan du med fordel kontakte Tryg Forsikring på 70 11 20 20. Vær i øvrigt opmærksom på, at du ikke kan have ansvarsforsikringen hos IDA Forsikring, hvis du køber sygeforsikringen hos Tryg. I dette tilfælde skal du købe både ansvar- og sygeforsikringen gennem Tryg.