Hvad er en Elektronikforsikring?

Behovet for forsikring stiger i takt med at flere og flere køber dyre smartphones, tablets og dyrt indbo. 

Vælger du at købe en Elektronikforsikring, vil du som regel kunne få erstatning, hvis fx din smartphone eller vaskemaskine går i stykker uden for garantien. Det er en god sikkerhed at have – særligt hvis du har mange elektroniske apparater, og dermed også større risiko for, at noget går i stykker.

Vi kalder det for en Fejl- og uheldsforsikring

I IDA Forsikring hedder det en Fejl- og uheldsforsikring - ikke en Elektronikforsikring. Det er fordi, den dækker mere end elektronik. Fejl- og uheldsforsikringen dækker fejl og pludselige uheld på elektroniske apparater såvel som pludselige uheld på andet indbo fx sofaen eller porcelænet. 

Supplement til din Indboforsikring

En Fejl- og Uheldsforsikring er en supplerende dækning til din Indboforsikring. Det vil sige, at forsikringen ikke automatisk er en del af Indboforsikringen. Du skal tilkøbe forsikringen, hvis du vurderer, at du har behov for den.

Hvad dækker fejl over?

En fejl er fx hvis

  • Tv eller computer pludselig går i sort og ikke fungerer mere.
  • Vaskemaskinen kan vaske tøj, men ikke kan pumpe vandet ud.

Hvad dækker pludselige uheld/skader over?

Fejl- og uheldsforsikringen dækker pludselige skader. I børnefamilier kan denne dækning være særlig fordelagtig, fordi de små typisk er lidt mere uheldige end voksne. Tæller familien mor, far og børn vil antallet af elektroniske apparater typisk også være højere end hos et par eller for singler. Forsikringen er typisk en god investering mod uheldige skader, som fx

  • Spildt rødvin i en lys sofa, så den bliver ødelagt.
  • Du kommer til at skubbe computeren på gulvet, så den går i stykker.
  • Du spilder kaffe i tastaturet på din bærbare computer, så den ikke virker mere.
  • Du rammer en dyr lampe med støvsugerslangen, og lampeglasset går i stykker.
  • På sommerferien taber du dit digitalkamera på fortovet, så det går i stykker.

Har du brug for en Fejl- og uheldsforsikring?

Om du har brug for forsikringen, afhænger af din situation og dit behov for at forsikre fx din elektronik. Inden du beslutter dig, kan du overveje:

  • Har jeg meget dyrt elektronik?
  • Har jeg mange elektroniske apparater?
  • Er der stor risiko for, at mine børn ved et uheld kommer til at ødelægge noget? Plejer jeg selv at være ret uheldig?

Hvor mange skader, må jeg anmelde?

Vurderer du, at du har brug for forsikringen, skal du selvfølgelig også bruge den, når behovet opstår. Husk dog at være opmærksom på, hvor mange skader, du anmelder. Hvis du anmelder den samme type skade mange gange, kan det i sidste ende med en sanering. Det vil sige, at du fx ikke kan bruge forsikringen i en periode, fordi du har fået erstatning ualmindeligt mange gange. Det er derfor en god ide at overveje, hvor meget den ødelagte ting har kostet. Er det fx din støvsuger til 600 kr., som er gået i stykker, bør du vurdere, om du vil melde den til forsikringen?

Selvrisikoen for funktionsfejl er 500 kr. - for pludselige skader er selvrisikoen 1.000 kr.